Undervisningsforløb til gymnasieskolen

På Institut for Økonomi vil vi gerne bidrage og inspirere til undervisningen i gymnasieskolen i f.eks. matematik, erhvervsøkonomi, international økonomi eller samfundsfag. Derfor har vi udarbejdet en række undervisningsforløb til dig som er gymnasielærer.

Forløbene er lige til at gå til og er udarbejdet med fokus på formidling og didaktik.

Når din klasse har fulgt et af vores forløb er der mulighed for at komme på et fagligt besøg hos os, der kan inkludere både foredrag og øvelsesaktiviteter med dine elever. 

Ønsker du at komme på besøg hos os med dine elever?

Besøget hos os byder blandt andet på foredrag og øvelsesaktiviteter, hvor eleverne får mulighed for at arbejde med fagligt indhold, der relaterer sig til det undervisningsforløb, de har fulgt. Samtidig får eleverne et indblik i hverdagen som studerende og møder vores undervisere i et miljø, der kan være med til at styrke deres motivation og nysgerrighed for videre uddannelse.