Skal, skal ikke? De fleste beslutninger ender med et ja eller et nej, uanset om de handler om et studievalg, en brugt bil eller en ny forretningsidé. Banker træffer den slags beslutninger hver eneste dag: skal kunden have lånet eller ej? Men hvor vi andre ofte beslutter os på mavefornemmelse, sætter banken tal på tvivlen med data, modeller og beregninger. I dette forløb introduceres eleverne til logistisk regression, en af de mest udbredte metoder til at omsætte data til sandsynligheder og dermed træffe bedre beslutninger.
Forløbet kobler logistisk regression direkte til centrale værktøjer fra Matematik A: funktionsanalyse (definitionsmængde, værdimængde, grænser og monotoni), eksponentialfunktionen og den naturlige logaritme, sandsynligheder og procentregning. Eleverne følger modellen hele vejen fra det binære ja/nej-udfald over S-kurven, odds og log-odds til klassifikationsmatricen, hvor modellens beslutninger evalueres med accuracy, og hvor eleverne diskuterer, hvorfor de to typer fejl ikke koster banken det samme. Undervejs regner eleverne selv på modellen i opgaver på flere niveauer (så beregningerne forstås i dybden), og forløbet afsluttes med en praktisk Excel-implementering, hvor eleverne bygger bankens model på et datasæt med 100 simulerede låntagere. Banklånet er forløbets gennemgående eksempel, men metoden er den samme, som bruges i alt fra spamfiltre til medicinske screeninger, og forløbet kræver ingen forudsætninger ud over Matematik A.
Varighed
Ca. 120 min. (eller 180 min. inkl. flere øvelser i hånden og Excel-arbejde)
Materialet indeholder
Kan anvendes i 3.g i faget