CEFAU’s centerleder professor Philipp Schröder udpeget som formand for Advisory Board i nyt CIP Foundation-projekt

CIP Foundation har etableret projektet Investeringsplan 2050, som skal analysere Danmarks langsigtede investeringsbehov og styrke grundlaget for fremtidige samfundsinvesteringer. Projektet adresserer centrale investeringsudfordringer – fra behovet for et produktivitetsløft og øget digitalisering til grøn omstilling, forsvar og klimatilpasning. 

Professor og Co-Director for CEFAU Philipp Schröder er udpeget som formand for projektets Advisory Board. Boardet samler centrale aktører fra finans-, industri- og forskningsverdenen og skal rådgive om analyser, investeringsprioriteringer og strategiske anbefalinger, der understøtter projektets arbejde frem mod 2027. 

Udpegelsen af professor Philipp Schröder til formand for projektets Advisory Board understreger vigtigheden af de temaer, der arbejdes med i CEFAU, og deres rolle i debatten om Danmarks langsigtede økonomiske udvikling. 

Læs mere her: https://cipfonden.dk/project/en-langsigtet-plan-for-danmarks-samfundsinvesteringer/