Profil
Institut for Økonomi bliver ledet af Allan Würtz og har omkring 140 videnskabelige medarbejdere og 70 ph.d.-studerende.
Instituttet forsker og underviser i mikroøkonomi, makroøkonomi, økonometri, finansiering og regnskab samt operationsanalyse.Instituttet har et stærkt internationalt fokus i sin forskning og i sine uddannelser.
Kommunikation med erhvervslivet, politiske beslutningstagere og samfundet generelt er af afgørende betydning for instituttet, og den viden, som findes på instituttet, deles derfor med et bredt publikum på seminarer, workshops og i de danske medier.
Derudover fokuserer instituttet i stigende grad på at tiltrække eksterne midler, så det bliver muligt at huse centres of excellence og forskningscentre på tværs af institutter og hovedområder.
Uddannelse
Instituttet har det overordnede ansvar for bachelor- og kandidatuddannelsen i økonomi (cand.oecon.) og International Master of Science in Quantitative Economics (cand.oecon. - IMSQE).
Instituttet deler desuden hovedansvaret for HA og cand.merc. -uddannelsen, bachelor- og kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.soc.), MBA in Business Administration samt Graduate Diploma in Business Administration med Institut for Marketing og Organisation.
På kandidatniveau (cand.merc.) er instituttet ansvarligt for cand.merc.aud.; Management Account and Control Programme; Finance Programme; Logistics/SCM Programme; Finance and International Business Programme og International Economic Consulting Programme. Endelig deler instituttet det overordnede ansvar for bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (cand.scient. oecon.) med Institut for Matematik ved Science and Technology.
Forskning
Instituttet forsker inden for regnskab, finansiering, logistik og operationsanalyse, mikroøkonomi, makroøkonomi, erhvervsøkonomi, og økonometri.









