HELP

HELP er et projekt under HOPE, der har til formål at forbedre mentalt helbred hos gravide og nye mødre med ADHD. HELP-projektet vil undersøge risikoen for udvikling af fødselsdepression hos mødre med ADHD samt betydningen af at bruge ADHD-medicin under graviditeten. I samarbejde med ADHD-foreningen vil projektet udvikle og afprøve et rådgivningsprogram til gravide og nye mødre med ADHD, så kvinder med ADHD kan få en bedre rådgivning i forbindelse med deres graviditet. Formålet med rådgivningstilbuddet er at forebygge forværring af ADHD-symptomer samt udvikling af fødselsdepression.