Online Morgenmøder

Oeconforeningen 2.0 er nu aktiv, og vi er i fuld gang med vores online morgenmøder, som finder sted ca. en gang om måneden via Teams kl. 8-9.00. 

Programmet er enkelt og skarpt, kan passes ind i en travl hverdag - og PowerPoint er bandlyst. Morgenmøderne følger altid denne formel::

  • 8.00-8.05 - Velkommen v/ formanden
  • 8.05-8.20 - 'Det kloge kvarter' - udvalgt professor har ordet
  • 8.20-8.55 - Q&A med en markant cand.oecon. udefra, som både har noget på hjerte og faglig ballast i kufferten. Moderatorer er enten journalist Frederik M. Juel fra Berlingske eller erhvervskommentator Henrik Ørholst fra TV2 News. Begge er cand.oecon'er.
  • 8.55-9.00 - Afrunding

Se, hvad der er på plakaten, og tilmeld dig her: Oeconforeningen (nemtilmeld.dk). Dagen før arrangementet vil du modtage et link til Teams kort efter kl. 18.00 - men du kan melde dig til lige indtil arrangementets start kl. 8.00 og stadig nå at få et link. 

Vigtigt: For at sikre en fri samtale benytter vi os af Chatham Rules - dvs. der må ikke refereres fra arrangementerne. Samtalen til mødet næres yderligere af chatfunktionen i Teams, hvor alle kan stille spørgsmål undervejs.

Hvis det er første gang du tilmelder dig, skal du huske at melde dig ind i foreningen i samme omgang (kontingent 250,-), herefter er de næste arrangementer gratis. 

Vi glæder os til at se dig online!