Mindeord for Peder J. Pedersen

Det er med stor sorg at vi modtog beskeden om Professor Peder J. Pedersens død. Peder J. Pedersen døde pludseligt sidst i juli af et hjertetilfælde i en alder af 80 år.

Peder J. Pedersen
Peder J. Pedersen

Peder J. Pedersen var cand. polit. fra Københavns Universitet og fik senere sin doktorgrad ved Økonomisk Institut i 1984. Peder startede sin akademiske karriere som adjunkt ved Handelshøjskolen i København i 1970. I 1974 flyttede han sammen med familien til Aarhus og blev ansat på Institut for Økonomi som lektor. I 1983 blev han professor på Handelshøjskolen i Aarhus og senere, i 1991, professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, hvor han var ansat indtil sin død, de sidste 10 år som professor emeritus.

Med Peder J. Pedersens død har Danmark mistet en af sine store økonomer, som igennem et halvt århundrede har været med til at præge den økonomiske forskning og samfundsdebatten om velfærdsstaten og det danske arbejdsmarked. Peder var medlem af adskillige regeringskommissioner og udvalg og var i 1985-1991 medlem af Det Økonomiske Råds formandskab (vismand), ligesom han bestred vigtige bestyrelsesposter både i offentlige og private virksomheder. Han blev optaget i Det Kongelige Videnskabernes Selskab i 1993, og han var en meget aktiv forsker i danske og internationale forskningsnetværk og konferencer igennem hele sin karriere. Peder gik reelt aldrig på pension og var lige til sin død aktiv og i gang med nye forskningsprojekter og havde nye publikationer i pipelinen.

Peder J. Pedersens CV er langt og omfatter mange forskellige emner inden for social- og arbejdsmarkedsøkonomiske områder: Lavindkomster og indkomstfordeling, fagforeninger, organiseringsgrad og strejker, international migration og integration, arbejdsudbud, beskatning og incitamenter, samt pensionsalder og tilbagetrækning. Alt sammen forskningsemner med meget stor samfundsrelevans. Peder havde en evne til altid at kaste sig over forskningsmæssige emner, som kunne bidrage til indsigt i de store samfundsøkonomiske emner i tiden, og ofte bidrage med viden om de svageste grupper i samfundet, altid baseret på solide og grundige empiriske analyser. Selvom det ikke altid var Peder, der sad med programmeringen af de statistiske analyser, kunne han ofte efter et enkelt blik på analyseresultaterne vurdere, om resultaterne var holdbare, eller om der måske skulle yderligere analyser til for at sikre, at resultaterne var korrekte. Peder var også kendt for sin helt utroligt store viden om både danske og internationale arbejdsmarkedsforhold, og han var en nærmest uendelig kilde af viden om både historiske og aktuelle økonomiske forhold. Alt sammen noget som kolleger altid kunne regne med at nyde godt af.

I slutningen af 1970erne var den danske og internationale økonomiske forskning præget af nye vinde med hensyn til at forstå den vedvarende høje arbejdsløshed, der også prægede dansk økonomi. Nye registerdata i Danmarks Statistik med arbejdsløshedsdata, uddannelsesdata og indkomstdata gav en enestående mulighed for at efterprøve disse nye teorier. Peder gik sammen med kolleger ved Aarhus Universitet (Henning Bunzel, Niels Westergaard-Nielsen, Peter Jensen, Lars Muus og Nina Smith) i gang med at opbygge et helt nyt miljø omkring empirisk arbejdsmarkedsforskning, som skulle bidrage til at forklare den meget høje strukturelle ledighed i Danmark.

’Arbejdsmarkedsgruppen’ og senere grundforskningscentret CLS (1993-1998), som Peder var en af grundlæggerne bag, blev til et meget langvarigt stærkt forskningsfællesskab, som satte sig stærke spor forskningsmæssigt, men også som input til den økonomisk-politiske debat om at løse de store strukturproblemer på det danske arbejdsmarked.

Som de formentlig første forskere i verden fik Arbejdsmarkedsgruppen adgang til administrative registerdata fra Danmarks Statistik i 1982. Peder var en drivende kraft i at opbygge forskningen baseret på registerdata om bl.a. ledighed, og senere kom mange andre forskningsemner til, baseret på netop de nye muligheder som anvendelsen af registerdata gav. Da Peder blev medlem af Det Økonomiske Råds formandskab i 1985, var han derfor også med til at sætte dagsordenen for vismændenes arbejde og havde bl.a. en stor andel i den berømte rapport fra 1988, hvor vismændene for første gang med en række registerbaserede analyser satte kraftigt fokus på de store strukturelle problemer, som arbejdsmarkedet på daværende tidspunkt var præget af. Det var med til at give startskuddet for de næste to årtiers store politisk-økonomiske reformarbejde.

Senere kastede Peder sig over pensionssystemer og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvor han i to årtier bidrog til National Bureau of Economic Research’ (NBER) ’International Social Security’ projekt i samarbejde med Nabanita Datta Gupta, Malene Kallestrup-Lamb og Paul Bingley fra VIVE. Projektet kortlægger effekten af incitamenter i pensionssystemer på tilbagetrækningsadfærden i OECD landene. Også i dette internationale samarbejde var Peder en utrolig klog og dygtig medforfatter, og hans viden og faglighed omkring pensioner, tilbagetrækning og arbejdsmarkedet i Danmark var uudtømmelig.

Som menneske var Peder en utrolig god kollega, som i årenes løb har taget mange yngre forskere under sine vinger og hjulpet dem videre i karrieren. Han var gennem de mange år en elsket vejleder for utallige specialestuderende, og en meget dygtig og inspirerende forelæser.

Vi vil huske Peder som en fantastisk dygtig økonom og en rigtig god ven, og vi vil savne vores dygtige, humoristiske, inspirerende, varme, positivsindede og altid givende kollega. Vores dybeste medfølelse og varmeste tanker går til Bodil, Peders børn Morten og Marie og børnebørnene.  

 

Æret være Peders minde

 

På vegne af Institut for Økonomi, Aarhus Universitet,

Nina Smith, Henning Bunzel, Malene Kallestrup-Lamb og Nabanita Datta Gupta