Tillid afgørende for velfærdsstatens overlevelse

Velfærdsstatens overlevelse afhænger af borgernes tillid til hinanden. Ny forskning viser, at tilliden er afgørende for, at samfundet slipper fri af korruption og systemudnyttelse, og samtidig får den private sektor friere rammer til at øge produktiviteten.

21.12.2011 | Jesper Toft Madsen

Tidligere har samfundsforskere hævdet, at en stor og stærk velfærdsstat er en forudsætning for at skabe tillid blandt borgerne. Men det forholder sig helt omvendt, lyder en af konklusionerne på en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.

Tillid ældre end velfærdsstaten
- Velfærdstaten kan ikke eksistere uden tillid. Tillid mellem borgere har dybe historiske rødder, der rækker tilbage til en tid, hvor velfærdsstaten ikke eksisterede endnu, siger lektor Christian Bjørnskov fra Institut for Økonomi og giver et eksempel.

- Efterkommere af skandinaviske udvandrere er stadig i dag den gruppe i det amerikanske samfund med den højeste grad af tillid. Idet de udvandrede, før der var noget, der hed velfærdsstat, er det et af vores tegn på, at den høje skandinaviske tillid er ældre end velfærdsstaten.

Sammen med kollegaen Andreas Bergh fra Lund University har Christian Bjørnskov fra et skandinavisk perspektiv undersøgt 77 lande ud fra historiske faktorer inden for sprogvidenskab, klima og monarki. I dag kan aftalebrud og mangel på tillid få fatale konsekvenser for velfærden.

- Hvis borgerne snyder og bestikker hinanden indbyrdes, eksploderer de offentlige udgifter, og velfærdsamfundet krakelerer, som vi ser det i Grækenland, forklarer Christian Bjørnskov.

Skandinavien sårbar
De store skandinaviske velfærdsstater topper historisk set tillidsbarometeret. En topplacering som gør Skandinavien mere afhængig af et velfungerende og korruptfrit bureaukrati.

- Jo højere grad af tillid vi har til manden på gaden, og jo større vores velfærdssystem vokser sig, desto mere følsomme bliver vi over for systemudnyttelse. Staten får et enormt ansvar, skattetrykket bliver tilsvarende højt, og det gør staten økonomisk sårbar over for svindel, siger Christian Bjørnskov.

Færre regulationer styrker produktiviteten
Selv om et velfærdssamfund som det danske er sårbart, bør man ifølge Christian Bjørnskov være begejstret for det høje tillidsniveau. Tillid betyder mindre snyd og beskytter samfundet imod stigende omkostninger. Tillid betyder samtidig færre regulationer og tillader friere rammer for erhvervslivet.

- I lavtillidslande er der en tendens til at regulere arbejdsmiljø og endda lønforhold meget tæt. I den danske model laver arbejdsmarkedet parter aftaler uden statens indblanding, og det kan betyde øget produktivitet, siger Christian Bjørnskov.

Tillid presser politikere
I Danmark er borgernes tiltro til hinanden vokset gennem de seneste 30 år, fordi anden verdenskrig-generationen, som var præget af mistillid, bliver mindre og mindre. Til gengæld er befolkningens tillidsniveau til de politiske magthavere det laveste siden 1975. En stor del af forklaringen kan være, at tillidsniveauet lægger et større pres på landets ledere.

- Generelt betyder højere tillid til andre mennesker også mere tillid til politikerne. Men den højere grad af tillid gør også, at vi sætter højere moralske standarder. Derfor kan politikerne ikke begå nær så mange fejl, før vi mister tilliden til dem, siger Christian Bjørnskov.

Yderligere kommentarer

Christian Bjørnskov, lektor
Institut for Økonomi
E-mail: chbj@asb.dk
Phone: +45 894 86181

 

News type