Bankpakkerne forlænger finanskrisen

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences viser, at finansieringsvanskeligheder stadig - fire år efter finanskrisen - koster arbejdspladser. Selv blandt de virksomheder, der klarer sig bedst. Ifølge professor i nationaløkonomi Niels Westergård-Nielsen er Danmark klar til at komme videre, men politikerne spænder ben via skrappe krav til bankerne.

13.08.2012 | Anne Shirin Ørberg

Finanskrisen har kostet 180.000 danske arbejdspladser, men ifølge professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, Business and Social Sciences Niels Westergård-Nielsen kunne en del af dem være skånet. Han står bag en helt ny undersøgelse blandt 1961 danske virksomheder, og peger på finansieringsproblemer som en væsentlig årsag til jobnedlæggelser. En årsag, politikerne kan komme til livs, hvis de tør lempe de skrappe krav til bankerne.

Rammer også de stærkeste virksomheder
Analysen af den nye rundspørge er klokkeklar: De virksomheder, der oplever finansielle vanskeligheder, nedlægger flere stillinger end andre virksomheder. Begrænset kredit, højere renter og en generel modvilje mod at finansiere nye projekter har altså fået meget håndgribelige konsekvenser.

- Det vældig interessante er, at sammenhængen også gælder for de virksomheder, der har klaret sig bedst gennem krisen, fortæller Niels Westergård-Nielsen, der har fundet samme mønster blandt de virksomheder, der i 2011 ikke har oplevet nedgang i efterspørgslen, og samtidig melder om en stigende omsætning.

- Vi ved, vi har et alvorligt problem, når finansieringsvanskeligheder koster arbejdspladser for de virksomheder, der slet ikke burde støde på besvær med banken, siger professoren.

Tiden er løbet fra bankpakkerne
Ifølge Niels Westergård-Nielsen skal årsagen findes i den strenge bankpolitik, der fulgte i kølvandet på krisen.

- Med bankpakkerne stiller man meget store krav til pengeinstitutterne om at være tilbageholdende med at låne ud. Det var givetvis helt nødvendigt i begyndelsen af krisen, men når vi fire år senere kan konstatere, at der stadig er en stor kreditbegrænsning, tyder det på, at man har strammet knuden så meget, at man forlænger krisen, siger han.

Stramninger over for bankerne kunne have gjort en forskel i 2007 og 2008, da investeringsglæden kørte af sporet. Men dengang greb man ikke ind. Nu i 2012 gør den finansielle spændetrøje større skade end gavn, mener Niels Westergård-Nielsen:

- Økonomien er ved at komme på ret køl igen, men virksomhederne kan ikke følge med, når bankerne lukker for kassen. Det koster job. Senere, når der for alvor kommer gang i hjulene igen, kan man med fordel stramme knuden for at undgå en ny krise. Men ikke nu, nu skal vi videre, siger han.

Politikerne skal op af stolene
Undersøgelsens resultater kan blive et indspark i debatten om, hvordan Danmark kommer videre oven på finanskrisen, og Niels Westergård-Nielsen håber, tallene kan være en øjenåbner for den ”lille hårde kerne”, der helt afviser, at finansielle vanskeligheder kan have konsekvenser for jobnedlæggelse.

- Finansrådet erkender overhovedet ikke, at der er en udfordring, som skal løses. Det er problematisk, når det er dér, politikken formuleres, siger han.

For yderligere information



Professor Niels Westergård-Nielsen
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Institut for Økonomi – Nationaløkonomi
Telefon: 87164982
Mobil: 2144 2250
E-mail: nwn@asb.dk
Web

Research news, Society and politics