Skizofrene har større risiko for at få sygdomme

Skizofrene personer har markant større risiko for at udvikle autoimmune sygdomme som psoriasis og multipel sklerose. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet. In-fektioner ser ud til at spille en central rolle i forklaringen.

19.02.2014 | Nina Hermansen

Forskere har længe vidst, at personer med autoimmune sygdomme som leverbetændelse, type 1-diabetes, multipel sklerose og psoriasis har øget risiko for at udvikle skizofreni. Men ny forskning af størstedelen af den danske befolkning viser, at det går begge veje: Mennesker med skizofreni har også øget risiko for at få autoimmune sygdomme – især hvis de har haft en alvorlig infektion.

I spidsen for det nye studie står læge og ph.d. Michael Eriksen Benrós, der er seniorforsker ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet og ved Psykiatrisk Center København. Han står bag undersøgelsen sammen med forskere fra Aarhus og Københavns Universitet, samt Johns Hopkins Universitet i USA.

 

Resultaterne er i denne måned offentliggjort i det meget anerkendte amerikanske tidsskrift The American Journal of Psychiatry.

Risiko forøges næsten tre gange

Ved hjælp af data fra det danske CPR-register, danske hospitaler og det landsdækkende Psykiatriske Centralregister har forskerne haft en unik mulighed for at undersøge en ekstraordinær stor gruppe mennesker bestående af 3,83 millioner danskere. Ud fra registrene kunne de se, at 39.364 personer fra 1987 til 2010 fik stillet diagnosen skizofreni, mens 142.328 blev diagnosticeret med en autoimmun sygdom.

Ved at kæde datamængderne sammen har forskerne fundet ud af, at en person, der lider af skizofreni, har 53 procent højere risiko for at få en autoimmun sygdom sammenlignet med personer, der ikke lider af skizofreni. Hvis man har skizofreni og tilmed har været indlagt eller behandlet for en alvorlig infektion, er ens risiko for at få en autoimmun diagnose forøget 2,7 gange.

 

Ifølge Michael E. Benrós er det vigtig viden for psykiatere, der har skizofrene patienter i behandling:

”Vi kan se, at seks procent af de skizofrene patienter har en autoimmun sygdom, der kræver behandling på et hospital. Men den reelle forekomst er væsentlig højere, da alle dem, der bliver behandlet hos praktiserende læger eller endnu ikke er diagnosticeret, ikke er med i vores undersøgelse. Det betyder, at psykiatere skal holde øje med alle tegn på fysiske sygdomme hos personer med skizofreni, herunder også autoimmune sygdomme,” siger Michael E. Benrós.

 

Infektioner kan spille en central rolle
Ved hjælp af den store datamængde har forskerne mulighed for at vise sammenhænge med stor statistisk sikkerhed, men der følger ikke nødvendigvis en sikker forklaring på, hvorfor skizofrene har en så markant forøget risiko for at få en ekstra diagnose med i købet.

 

Ifølge Michael E. Benrós tyder meget dog på, at infektioner spiller en central rolle.

 

”Muligvis er personer med skizofreni genetisk sårbare over for påvirkningen af infektioner, hvilket øger risikoen for både skizofreni, men også autoimmune sygdomme,” siger Michael Eriksen Benrós og forklarer, at et menneskets immunforsvar kan reagere på en infektion ved at danne antistoffer, der ikke bare reagerer mod infektionen, men som også begynder at ødelægge kroppens eget væv. Det er ofte sådan autoimmune sygdomme opstår.

 

En anden mulig forklaring kan være, at neuropsykiatriske symptomer diagnosticeret som skizofreni er første tegn på en endnu ikke opdaget autoimmun sygdom.

 

Andre forklaringer kan relateres til livsstil og genetik. Men her taler forskningen endnu ikke sit tydelige sprog.  I studiet undersøgte forskerne således også, om familiemedlemmer til personer med skizofreni havde en forøget risiko for selv at få en autoimmun sygdom. 

”Hvis man har et familiemedlem med skizofreni, er der seks procent forhøjet risiko for, at man selv får en autoimmun sygdom. Den genetiske faktor ser derfor ikke umiddelbart ud til at være så stor, selvom der i genetiske studier er fundet sammenhænge med gener, der koder for immunsystemet og skizofreni” siger Michael E. Benrós.

Næste skridt er, at forskere fra Center for Registerforskning på Aarhus Universitet – med professor Preben Bo Mortensen i spidsen – skal forsøge at kombinere registerdata med biologisk data som eksempelvis blodprøver, så mulige interaktioner mellem gener og miljø nærmere kan undersøges.

 

Så vil de forhåbentlig komme endnu nærmere forklaringen på sammenhængen mellem skizofreni og autoimmune sygdomme

Kontakt: 

Michael Eriksen Benrós, Ph.d.
Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
School of Business and Social Sciences

Email: Benros@ncrr.dk
Mobile: 2625 5239

Research news