Nationale støtteordninger påvirker investorers afgørelse om at investere

National lovgivning er afgørende for at økonomien i nye vedvarende energianlæg kan hænge sammen, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, hvilket giver international pris til Erhvervs-ph.d. studerende.

19.09.2012 | Tine Bagger Christiansen

Ny forskning viser, at meget støtte til vedvarende energi i et land, er et udtryk for, at markedsvilkårene i landet ikke er så gode. Mange tror fejlagtigt, at jo mere støtte, der gives til vedvarende energi, jo flere penge tjener producenterne, men sådan forholder det sig slet ikke. Støtten gives til dem, som har svært ved at få økonomien til at løbe rundt i forvejen!

? Sagt på en anden måde, så er lave støtteordninger til vedvarende energi et udtryk for at markedsvilkårene er gode for den type vedvarende energi (eller også at man simpelthen er ligeglade med vedvarende energi i det pågældende land), siger prismodtager ph.d.-studerende Tanja Groth fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.

International pris for sin forskning
Det er dermed konklusionen på den forskning, ph.d.-studerende Tanja Groth netop har modtaget en international ph.d. pris for ved European Biomass Conference i Milan den 22. juni 2012 for sin forskning indenfor bioenergi.

I undersøgelsen sammenligner Tanja Groth tre lande: Danmark, England og Tyskland og ser på, hvilke virkninger investeringsbeslutningerne har i disse lande:

Bioenergi har det relativt godt i Danmark
I Danmark har producenterne af vedvarende energi fra biomasse det nemmest af de tre lande, og derfor får producenterne også den laveste støtte i forhold til de to andre lande.

En af årsagerne til, at producenterne vælger vedvarende energi i Danmark, kunne være, at skatten er så høj på alle andre områder, og ved at vælge vedvarende energi undgår de derved at betale så meget. Egen produktion fra vedvarende energi anlæg er derfor et alternativ til højt beskattede fossile brændstoffer.  

Tyskland og England
I Tyskland og England får producenterne langt mere i støtte end herhjemme. I Tyskland er markedsvilkårene for bioenergi meget lig de danske, men skattetrykket på fossilt brændstof er mindre, hvorved det er et mere konkurrencedygtigt alternativ end vedvarende energi. Tyskland tilbyder dog alligevel det absolut laveste afkast, hvilket muligvis afspejler den høje grad af offentlig accept og kendskab til vedvarende energiteknologier og dermed en accept af lavere indtægter.

I England er markedet for vedvarende energi helt nyt. Her har man politisk sat meget høje mål for den vedvarende energi inden år 2020 og har travlt med at nå disse mål. Til gengæld har man ikke så meget forståelse eller opbakning for det på markedet, og derfor er det svært at trænge igennem for producenterne. Man taler om såkaldte markedsbarrierer, hvilket er ting som manglende opbakning og forståelse i befolkningen, manglende kompetencer i arbejdsstyrken, osv.

England giver det højeste samlede niveau af støtte, men det er spredt over flere forskellige mekanismer, hvilket øger den administrative omkostning for ansøger. Det betyder formentlig, at det kun er de investorer der har det største behov, som vil søge samtlige tilskudsformer.

Næste skridt for Tanja Groth er at finde frem til best-practice i de tre lande, og i hvor høj grad man kan overføre erfaringer på tværs af landeforskelle. Fokus vil især være på at undersøge, hvordan støtteniveauerne beregnet i staten bliver opfattet af investorerne – der er metodeforskelle mellem de to parter, der gør, at støtteordninger beregnet i staten ser helt anderledes ud på investorniveau. 

Kontakt

 

Tanja Groth, Erhvervs-ph.d. Student     
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
E-mail: tanjag@asb.dk
Tlf.: 61 46 48 23
Web

Research news