Man skal turde vise sin begejstring

Hvis man vil gøre folk nysgerrige på sin forskning, skal man turde vise sin begejstring. Når modtageren af Aarhus Universitets forskningsformidlingspris 2013, økonomiprofessor Philipp Schröder, viser rundt i en verden af international handel, outsourcing og produktivitet, er der fuldt tryk på det personlige engagement.

14.09.2013 | Martin Hagelskjær Damsgaard

Som ung studerende på University of Warwick troede økonomiprofessor Philipp Schröder, at forskningsformidling blot handlede om at samle sine resultater i ét kort og kompakt foredrag. Efter knap 20 års forskningsarbejde og langt mere end 100 foredrag for ledere i dansk og internationalt erhvervsliv, offentlige beslutningstagere og andre interesserede, indrømmer han, at han er blevetklogere.

”Det tog mig nogle år at acceptere forskningsformidling som en særskilt disciplin, man skal lære. I starten lavede jeg bare en light-version af mine forskningsresultater, men fik af gode grunde ikke tilhørerne med mig”, siger Philipp Schröder.

I dag er modtageren af Aarhus Universitets forskningsformidlingspris 2013 mange erfaringer rigere og har udviklet sin egen forståelse af disciplinen:

”Forskningsformidling handler for mig om to centrale ting: At tage udgangspunkt i tilhørernes forståelse af emnet i stedet for i din egen. Og at formidle, hvorfor du er så begejstret fordit arbejde, at du vil dedikere adskillelige år til et emne, der i bund og grund kan formidles på en eller to slides”.

Formidling af matematiske modeller

Philipp Schröder leder The Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms på Institut for Økonomi. Her har forskerne siden 2008 gjort sig fortjent til to store bevillinger fra Tuborgfondet. En af hjørnestenene i begge bevillinger er, at forskningen skal formidles til dansk erhvervsliv og politiske beslutningstagere. For en mand, der har tabt sit forskningshjerte til ikke just hverdagsnære emner som handelsbalancen, outsourcing, produktivitet og konkurrenceevne, stiller det visse krav til formidlingsevnerne.

”I min forskning laver jeg teoretiske matematiske modeller om virkeligheden. Så når det kommer til formidlingsdelen, har jeg ofte kastetmisundelige blikke efter den mere håndgribelige naturvidenskabelige forskning, hvor sygdomme helbredes, eller forskeren ligefrem demonstrerer sine resultater i et opstillet forsøg foran publikum”, siger Philipp Schröder og mindes, da han for første gang valgte at forlade ungdommens opfattelse af forskningsformidling.

International opsigt

Sammen med sine kolleger i forskningsgruppen Globalisation and Industry Dynamics på det tidligere Nationaløkonomisk Institut, havde han stået bag flere papers, der vakte international opsigt. Resultaterne byggede videre på en økonomisk indsigt, der var begyndt at brede sig i slutningen af 1990erne.Den gik ud på, at det ikke længere blot var landeog rammebetingelser, der styrede den internationale samhandel. Virksomhederne og deres individuelle evner til at klare sig på markederne, spillede også en markant rolle.

Netop dette felt var i centrum for gruppens forskning. De havde bl.a. vist, at blot 10 procent af de danske eksportvirksomheder stod for 90 procent af den danske eksportindtjening.

Et vigtigt stop på Philipp Schröders formidlingsrejse var nytårskuren 2009 i aulaen på det daværende Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet (red: i dag School of Business and Social Sciences). Han ønskede ikke at dynge en festlig dag til med metodesnak, matematiske modeller og de stakkevis af forsknings-papers, som gruppens resultater var baseret på, så han tog en drastisk beslutning:

”Foran ledelsen, forskerkolleger og interessenter holdt jeg i stedet et foredrag, deri grove træk så bort fra alle vores forsknings-papers og beskæftigede sig med den virkelighed, som jeg og kollegerne beskrev i vores modeller. Det handlede om, hvordan vi i Danmark konverterer bacon til mobiltelefoner gennem international handel”, fortæller Philipp Schröder, der visualiserede sine pointer med, hvad han kalder ”konkrete men frygteligt uakademiske PowerPoint-animationer”.

Oplægget blev godt modtaget af tilhørerne og især af interessenterne fra erhvervslivet, der sagde, at forskningen bidrog med ny viden, som de kunne relatere til deres konkrete udfordringer.

En coach og en kollega

Det ligger ikke til Philipp Schröder at tage æren for en fælles indsats. Især ikke, fordi de resultater og indsigter, han har formidlet gennem de seneste år, stammer fra en livlig og aktiv gruppe af forskere i Danmark og udlandet.

Derudover er det vigtigt for ham ikke at glemme de personer, der har hjulpet ham til at styrke sin forskningsformidling. Lektor Ole Lauridsen fra det tidligere Learning Styles Lab på Handelshøjskolen, i dag souschef ved Center for Læring og Undervisning (CUL), fremhæver han for et inspirerende pædagogisk forløb. ”Han lærte mig værdien af at fokusere på modtagerens opfattelse, og at ét foto er bedre end fem tal”.

Herudover nævner Philipp Schröder også formidlingscoachen Bent Nørgaard, der gav mange gode råd til konkurrencen Folkeuniversitets Forskerfight 2010, som Philip Schröder vandt netop dette år. Her lærte økonomiprofessoren, at det handler om at turde vise sin begejstring, når man formidler.

”Når man har brugt to eller tre år på at forske inden for et snævert område, må man gerne vise, at man føler for emnet. Man skal turde brænde igennem med sin stemme og sit kropssprog og vise, at man har tænkt grundigt over, hvordan man formidler sine resultater. Og så er det i øvrigt ingen skam at øve sig derhjemme. Præcist det samme budskab bringer jeg videre til mine ph.d.-studerende i dag”, siger Philipp Schröder.

Nye input til forskningen

Men hvorfor i det hele taget forskningsformidle?

”Det hører med til et moderne universitet”, lyder svaret umiddelbart fra Philipp Schröder.

”Derudover får vi ofte feedback med hjem fra vores foredrag for erhvervslivet og offentlige beslutningstagere, der hjælper med at stille skarpt på interessante forskningsspørgsmål inden for globaliseringen”, tilføjer han.

Interessen går dog især også den anden vej. Forskningscenterets resultater er eftertragtet viden for dansk eksport, og det skorter ikke på henvendelser fra bl.a. DI, Handels- og Investeringsministeriet, Produktivitetskommissionen, Eksportforeningen, Danske Bank, Eksportrådet og en række andre organisationer.

Men er det nok til fortsat at engagere en forsker i disse emner?

”Ja, så afgjort. Globalisering og den internationale handel har fanget mig mere end nogle af de andre emner, jeg i årenes løb har arbejdet med. Området udvikler sig hele tiden”, siger Philipp Schröder, inden hanløfter sløret for et af karrierens hemmelige mål:

”På et tidspunkt – og helst inden jeg går på pension - vil jeg gerne skrive en grundlæggende lærebog inden for globalisering og handel. De dygtigste økonomer er jo som bekendt ikke dem, der lever i dag, men dem, der kommer efter os”.

Fakta om prisen:

Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Forskningsformidlingspris er på 100.000 kroner. Prisen uddeles en gang om året til en forsker, der har gjort en særlig stor indsats for forskningsformidlingen.

Prisen er blevet uddelt siden 2006

                                                                                                                                                                        

Awards, Knowledge exchange