AU-professor med til at forme Danmarks eksportkanon

En ny eksportkanon skal identificere Danmarks største globale erhvervsbedrifter. Handels- og investeringsministeriet står bag initiativet, og AU-professor Philipp Schröder er med i kanonudvalget sammen med blandt andet direktørerne fra DI og Dansk Erhverv.

22.05.2013 | Martin Hagelskjær Damsgaard

Danmark skal have en eksportkanon, der skal fremhæve de mest inspirerende succeshistorier om Danmark som eksportland. Bag initiativet står Handels- og Investeringsministeriet.

- Eksportkanonen skal hylde nogle af de folk og virksomheder, som rejser ud i verden for at sælge danske varer og tjenester og dermed sikrer, at vi har noget at leve af i Danmark. Den skal inspirere andre virksomheder, så flere kommer ud på eksportmarkederne. Den skal vise en række succeshistorier, som vi får brug for endnu flere af de kommende år – ikke mindst på de nye vækstmarkeder,” siger Handels- og Investeringsminister Pia Olsen Dyhr.

Ministeren har nedsat et kanonudvalg, der sammen med tænketanken Mandag Morgen, skal finde de op til 30 største danske eksportsucceser i nyere tid. En af kanonudvalgets medlemmer er professor Philipp Schröder fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet:

”Jeg ser frem til at arbejde sammen med det stærkt besatte kanonudvalg. Når vi ser indgående på de enkelte virksomheder, regner jeg med, at vi vil finde nogle meget interessante performance-forskelle i deres evne til at komme ud på de globale markeder,” siger han.

Ifølge Philipp Schröder vil den nye eksportkanon kunne fungere som et inspirationskatalog og vise mange danske virksomheder, hvordan andre har knækket koden til eksportmarkederne.

Den nye kanon offentliggøres i begyndelsen af september. 

Kanonudvalget består af: Bestyrelsesformand Lone Fønns Schrøder, ejeren af Hummel og Thornico, Christian Stadil, adm. Direktør i Gehl Architects, Helle Søholt, professor Philipp Schröder, professor Per Jenster, direktør i DI, Thomas Bustrup og direktør i Dansk Erhverv, Christian Ingemann.


Sådan laves den nye eksportkanon

  • Uafhængigt: Det uafhængige kanonudvalg finder frem til, hvad de mener, er Danmarks 30 største globale erhvervsbedrifter siden 1989.

  • Klare kriterier: Kanonudvalget opstiller på sit første møde i maj 2013 klare kriterier for udvælgelse af de største erhvervsbedrifter og skal i den forbindelse opstille krav, der sikrer, at forskellige typer virksomheder (målt på størrelse) vil blive repræsenteret. Der skal ligeledes være krav om de store erhvervsbedrifter også kommer til at dække forskellige brancher og vedrører erfaringer fra forskellige eksportmarkeder, herunder de nye globale vækstmarkeder.

  • Åben nominering: I maj-juni åbnes der op for nomineringer fra indland og udland, det være sig virksomheder, ambassader i udlandet, erhvervsledere, offentlige ledere, forskere og studerende.

Læs mere og stem


Kontaktinformationer:

Om forskning i eksport:

 Philipp Schröder

Professor Philipp Schröder, Centerleder for Tuborg Center for Research on Globalisation and Firms

Aarhus Universitet,
School of Business and Social Sciences,
Institut for Økonomi 
T: +45 8716 4971
M: +45 3022 9123
E: psc@asb.dk
W: pure.au.dk/portal/da/persons/id(7c6e1153-64e9-41b2-9f9d-c58b083db620).html

 

Om den nye Eksportkanon:

 

 

 

Bjarke Møller 

Bjarke Møller, Ansvarshavende chefredaktør på Mandag Morgen,

Telefon: +45 3370 7106
E-mail:  bjm@mm.dk
Web: www.mm.dk/users/bjmmmdk

 

Knowledge exchange, People , Public/media