RSS Feed

CEFAU Kronik: AI kan øge produktiviteten, men det kommer ikke af sig selv

Marie Møller Kjeldsen — Wed, 15 Apr 2026 16:22:03 +0200

Brugen af AI i danske virksomheder er i hastig vækst og allerede vidt udbredt. Men det er ikke givet, at vi høster alle de mulige produktivitetsgevinster ved AI.

Forskning fra CEFAU viser, at AI løbende ændrer indholdet af jobs og de efterspurgte kompetencer. De rette kompetencer er en forudsætning for, at virksomheder, offentlige arbejdspladser og samfundet som helhed kan opnå alle AI's produktivitetsgevinster. I en ny klumme i JP Finans sætter lektor Michael Koch og senioranalytiker Marie Møller Kjeldsen fokus på, hvad der skal til. Det kræver handling fra flere sider:

Virksomheder skal efteruddanne målrettet og organisere arbejdet efter opgaver, der er i konstant bevægelse
Uddannelsesinstitutioner skal sikre opdaterede og relevante uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder
Politisk skal mobilitet og opkvalificering understøttes.

Kronikken kan læses hos JP Finans her.

Hele teksten er frit tilgængelig på CEFAUs hjemmeside her.

Research Brief: AI og effekten på jobs, kompetencekrav og løn

Marie Møller Kjeldsen — Mon, 30 Mar 2026 13:40:44 +0200

Kunstig intelligens (AI) bliver brugt i stadig større omfang på de danske arbejdspladser. En fagfællebedømt forskningsartikel, som blandt andre CEFAU-forskere Michael Koch og Sarah Schroeder står bag, viser, at AI kan påvirke arbejdsmarkedet på en helt anden måde, end tidligere teknologiske fremskridt har gjort. I modsætning til robotter påvirker AI ikke primært arbejdsmarkedet ved at erstatte eksisterende jobs eller skabe nye. AI ændrer derimod på opgavesammensætningen i de AI-eksponerede job og det kan have store, heterogene effekter på løn og kompetencekrav. Hvis virksomhederne og dermed samfundsøkonomien skal høste de potentielle produktivitetsgevinster ved kunstig intelligens, stiller det krav til løbende efteruddannelse.

De vigtigste pointer i dette research brief er:

Med en tredobling på 2 år er brugen af kunstig intelligens i hastig fremmarch blandt danske virksomheder
Robotter og kunstig intelligens påvirker vidt forskellige grupper på arbejdsmarkedet
Robotter erstatter jobs, kunstig intelligens ændrer jobindholdet
Resultaterne indikerer en statistisk signifikant positiv effekt på lønnen af øget eksponering for kunstig intelligens
AI's effekt på lønnen er ikke ens for alle. Ansatte, der arbejder med vidensintensive tjenesteydelser som eksempelvis revisorer, arkitekter eller programmører, oplever i gennemsnit en lønnedgang, mens kortuddannede i gennemsnit oplever en lønfremgang
AI er også forbundet med en lønnedgang for medarbejdere, hvor der er sket store ændringer i deres jobindhold, men hvor de alligevel er blevet i samme job
ChatGPT har ikke medført en nedgang i antallet af job, men der er sket et signifikant fald i beskæftigelsen for unge i professioner, der er meget eksponeret for kunstig intelligens. For ældre over 50 år er beskæftigelsen derimod steget i professioner eksponeret for kunstig intelligens efter lanceringen af ChatGPT
Den største risiko ved AI er ikke jobtab men et mismatch mellem opgaver, kompetencer og løn
Uddannelse og løbende videreuddannelse i brugen af AI er afgørende, hvis virksomhederne skal udnytte de muligheder for produktivitetsforbedringer, som kunstig intelligens giver.

Research briefet perspektiverer og beskriver resultaterne i en dansk kontekst i artiklen Engberg, E., M. Koch, M. Lodefalk og S. Schroeder (2025): Artificial intelligence, tasks, skills, and wages: Worker-level evidence from Germany. Research Policy 54 (8), 105285.

Research briefet kan læses her.

Op-Ed: Uncertainty is the Biggest Trade Barrier not Tariffs

Tine Jeppesen — Thu, 29 Jan 2026 11:54:50 +0100

Told og trusler om told senest i forbindelse med Grønlandskrisen har fyldt markant i den offentlige debat. Men økonomisk forskning viser, at handelsbarrierer er langt mere komplekse end told alene. De dækker over alt fra regulatoriske forskelle, tekniske standarder, lovgivningsmæssig og subsidiebaseret diskrimination, kvoter, kulturelle og sproglige forskelle og i stigende grad politisk og handelsmæssig usikkerhed.

Den nuværende usikkerhed om amerikanske toldsatser fungerer i sig selv som en usynlig handelsbarriere og kan koste danske virksomheder markedsadgang.

Dette har CEFAU-centerleder professor Phillip Schröder og senioranalytiker Tine Jeppesen skrevet en kronik i Finans om, hvor de bl.a. peger på, at der er betydeligt potentiale for øget handel både i og uden for Europa hvis man politisk arbejder for at nedbryde barrierer. Derudover argumenterer de for, at der er behov for at gentænke betydningen af eksportfremme, hvor tiltag som eksportkreditgarantier kan hjælpe danske virksomheder i en verden, hvor usikkerhed er blevet normalen.

Læs kronikken her.