Forskning fra CEFAU viser, at AI løbende ændrer indholdet af jobs og de efterspurgte kompetencer. De rette kompetencer er en forudsætning for, at virksomheder, offentlige arbejdspladser og samfundet som helhed kan opnå alle AI's produktivitetsgevinster. I en ny klumme i JP Finans sætter lektor Michael Koch og senioranalytiker Marie Møller Kjeldsen fokus på, hvad der skal til. Det kræver handling fra flere sider:

• Virksomheder skal efteruddanne målrettet og organisere arbejdet efter opgaver, der er i konstant bevægelse
• Uddannelsesinstitutioner skal sikre opdaterede og relevante uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder
• Politisk skal mobilitet og opkvalificering understøttes.

Kronikken kan læses hos JP Finans her.

Hele teksten er frit tilgængelig på CEFAUs hjemmeside her.

De vigtigste pointer i dette research brief er:

• Med en tredobling på 2 år er brugen af kunstig intelligens i hastig fremmarch blandt danske virksomheder
• Robotter og kunstig intelligens påvirker vidt forskellige grupper på arbejdsmarkedet
• Robotter erstatter jobs, kunstig intelligens ændrer jobindholdet
• Resultaterne indikerer en statistisk signifikant positiv effekt på lønnen af øget eksponering for kunstig intelligens
• AI's effekt på lønnen er ikke ens for alle. Ansatte, der arbejder med vidensintensive tjenesteydelser som eksempelvis revisorer, arkitekter eller programmører, oplever i gennemsnit en lønnedgang, mens kortuddannede i gennemsnit oplever en lønfremgang
• AI er også forbundet med en lønnedgang for medarbejdere, hvor der er sket store ændringer i deres jobindhold, men hvor de alligevel er blevet i samme job
• ChatGPT har ikke medført en nedgang i antallet af job, men der er sket et signifikant fald i beskæftigelsen for unge i professioner, der er meget eksponeret for kunstig intelligens. For ældre over 50 år er beskæftigelsen derimod steget i professioner eksponeret for kunstig intelligens efter lanceringen af ChatGPT
• Den største risiko ved AI er ikke jobtab men et mismatch mellem opgaver, kompetencer og løn
• Uddannelse og løbende videreuddannelse i brugen af AI er afgørende, hvis virksomhederne skal udnytte de muligheder for produktivitetsforbedringer, som kunstig intelligens giver. 

Research briefet perspektiverer og beskriver resultaterne i en dansk kontekst i artiklen Engberg, E., M. Koch, M. Lodefalk og S. Schroeder (2025): Artificial intelligence, tasks, skills, and wages: Worker-level evidence from Germany. Research Policy 54 (8), 105285.

Research briefet kan læses her.