<rss version="2.0" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" xmlns:redia-rss-arrangement="http://xml.redia.dk/rss-arrangement">
    <channel><title>RSS Feed</title><link>https://econ.au.dk/da/cefau/cefau-sandkasse-dk/analyser/kronikker</link><description></description><language>da</language><pubDate>Wed, 27 May 2026 03:07:37 +0200</pubDate><lastBuildDate>Wed, 27 May 2026 03:07:37 +0200</lastBuildDate><atom:link href="https://econ.au.dk/da/cefau/cefau-sandkasse-dk/analyser/kronikker/element/100578" rel="self" type="application/rss+xml" /><generator>TYPO3 EXT:news</generator><item><guid isPermaLink="false">news-9323</guid><pubDate>Wed, 15 Apr 2026 16:22:03 +0200</pubDate><title>CEFAU Kronik: AI kan øge produktiviteten, men det kommer ikke af sig selv</title><link>https://econ.au.dk/da/cefau/nyheder/vis-2/artikel/cefau-kronik-ai-kan-oege-produktiviteten-men-det-kommer-ikke-af-sig-selv</link><description></description><content:encoded><![CDATA[<p>Brugen af AI i danske virksomheder er i hastig vækst og allerede vidt udbredt. Men det er ikke givet, at vi høster alle de mulige produktivitetsgevinster ved AI.</p><p>Forskning fra CEFAU viser, at AI løbende ændrer indholdet af jobs og de efterspurgte kompetencer. De rette kompetencer er en forudsætning for, at virksomheder, offentlige arbejdspladser og samfundet som helhed kan opnå alle AI's produktivitetsgevinster. I en ny klumme i JP Finans sætter lektor Michael Koch og senioranalytiker Marie Møller Kjeldsen&nbsp;fokus på, hvad der skal til. Det kræver handling fra flere sider:</p><ul><li><span>Virksomheder skal efteruddanne målrettet og organisere arbejdet efter opgaver, der er i konstant bevægelse</span></li><li><span>Uddannelsesinstitutioner skal sikre opdaterede og relevante uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder</span></li><li><span>Politisk skal mobilitet og opkvalificering understøttes.</span></li></ul><p>Kronikken kan læses hos JP Finans <a href="https://finans.dk/debat/ECE19193509/kun-en-bred-indsats-kan-sikre-produktivitetsgevinster-fra-ai/" target="_self">her</a>.</p><p>Hele teksten er frit tilgængelig på CEFAUs hjemmeside <a href="https://econ.au.dk/fileadmin/ECON/Subsites/CEFAU/AI_klumme.docx">her</a>.</p>]]></content:encoded><category>Kronik</category><category>Technology and innovation</category><enclosure url="https://econ.au.dk/fileadmin/_processed_/8/3/csm_Billede_til_AI_klumme_481c1d834f.jpg" length="1477679" type="image/jpeg"/><author>Marie Møller Kjeldsen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1776262923</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1776262923</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item><item><guid isPermaLink="false">news-9012</guid><pubDate>Thu, 29 Jan 2026 11:54:50 +0100</pubDate><title>Op-Ed: Uncertainty is the Biggest Trade Barrier  not Tariffs</title><link>https://econ.au.dk/da/cefau/nyheder/vis-2/artikel/op-ed-uncertainty-is-the-biggest-trade-barrier-not-tariffs</link><description></description><content:encoded><![CDATA[<p>Told og trusler om told  senest i forbindelse med Grønlandskrisen  har fyldt markant i den offentlige debat. Men økonomisk forskning viser, at handelsbarrierer er langt mere komplekse end told alene. De dækker over alt fra regulatoriske forskelle, tekniske standarder, lovgivningsmæssig og subsidiebaseret diskrimination, kvoter, kulturelle og sproglige forskelle  og i stigende grad politisk og handelsmæssig usikkerhed.</p><p>Den nuværende usikkerhed om amerikanske toldsatser fungerer i sig selv som en usynlig handelsbarriere og kan koste danske virksomheder markedsadgang.</p><p>Dette har CEFAU-centerleder professor Phillip Schröder og senioranalytiker Tine Jeppesen skrevet en kronik i Finans om, hvor de bl.a. peger på, at der er betydeligt potentiale for øget handel  både i og uden for Europa  hvis man politisk arbejder for at nedbryde barrierer. Derudover argumenterer de for, at der er behov for at gentænke betydningen af eksportfremme, hvor tiltag som eksportkreditgarantier kan hjælpe danske virksomheder i en verden, hvor usikkerhed er blevet normalen.</p><p>Læs kronikken <a href="https://econ.au.dk/fileadmin/ECON/Subsites/CEFAU/Kronik_usikkerhed_pdf.pdf">her</a>.</p>]]></content:encoded><category>Internationalization</category><category>Kronik</category><enclosure url="https://econ.au.dk/fileadmin/_processed_/7/2/csm_billede_kronik_usikkerhed_a46bbbba8f.jpg" length="1201549" type="image/jpeg"/><author>Tine Jeppesen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1769684090</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1769684090</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item><item><guid isPermaLink="false">news-8780</guid><pubDate>Tue, 16 Dec 2025 12:35:53 +0100</pubDate><title>Kronik: Bliver 2026 en god sæson for europæisk industripolitik?</title><link>https://econ.au.dk/da/cefau/nyheder/vis-2/artikel/kronik-bliver-2026-en-god-saeson-for-europaeisk-industripolitik</link><description></description><content:encoded><![CDATA[<p>Geopolitik, sikkerhed, forsyningskriser og et mere uforudsigeligt verdensmarked har allerede gjort det klart, at Europa ikke kan fortsætte med en passiv tro på, at markederne alene løser alt.</p><p>Med dette in mente har CEFAU-centerledere professor Phillip Schröder og professor Michael Svarer skrevet en kronik i Finans, hvor de argumenterer for, at Europa  i 2026  står over for et reelt valg mellem to vidt forskellige modeller for økonomisk integration og industripolitik. Den ene vil koste dansk erhvervsliv og danske skatteydere dyrt. Den anden åbner nye muligheder for både danske og europæiske virksomheder.</p><p>Valget står mellem den gamle industripolitik fra 1970'erne, som vil kvæle den markedsdynamik, der har skabt Danmarks innovationskraft og produktivitetsvækst, og en moderne industripolitik, som styrker det indre marked og understøtter europæisk vækst og integration.</p><p>Læs mere her: <a href="https://finans.dk/debat/ECE18823581/bliver-2026-en-god-saeson-for-europaeisk-industripolitik/" target="_self">Bliver 2026 en god sæson for europæisk industripolitik? - Finans</a></p>]]></content:encoded><category>Industrial policy</category><category>Kronik</category><author>Tine Jeppesen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1765884953</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1765884953</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item><item><guid isPermaLink="false">news-8534</guid><pubDate>Tue, 21 Oct 2025 11:08:53 +0200</pubDate><title>Kronik: Differentieret moms er en virkelig, virkelig dårlig ide</title><link>https://econ.au.dk/da/cefau/nyheder/vis-2/artikel/kronik-differentieret-moms-er-en-virkelig-virkelig-daarlig-ide</link><description></description><content:encoded><![CDATA[<p>Flere partier har foreslået at indføre differentieret moms med en lavere momssats på fødevarer. Hensynet til lavindkomstgrupper, der har vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen, et ønske om at fremme sundheden samt de stigende fødevarepriser har været nævnt som begrundelser for at sænke momsen på visse fødevarer.&nbsp;</p><p>Men uanset hvilket problem man ønsker at løse, er der bedre løsninger end at ændre momsen. At ændre momsen vil være en unødigt dyr måde at opnå det ønskede resultat på. Og den unødvendige ekstra omkostning ved at løse problemerne via momsen skal betales af borgerne via en stigning i andre skatter, færre offentlige servicer eller lavere sociale ydelser.</p><p>Politiken bragte fredag den 17. oktober 2025 en <a href="https://econ.au.dk/fileadmin/ECON/Subsites/CEFAU/Differentieret_moms_er_en_virkelig_virkelig_d%C3%A5rlig_ide.pdf">kronik</a> af blandt andre senioranalytiker Marie Møller Kjeldsen og centerleder Michael Svarer, der argumenterer for en bevarelse af enhedsmomsen og kommer med forslag til alternative (og billigere) løsninger på de udfordringer, som differentieret moms har været foreslået som løsning på.</p>]]></content:encoded><category>Companies in the Nordic model</category><category>Kronik</category><category>Regulation and taxation</category><enclosure url="https://econ.au.dk/fileadmin/_processed_/3/b/csm_annemarie-gruden-BZ-B7HPyLWc-unsplash_c229a2e592.jpg" length="1746539" type="image/jpeg"/><author>Marie Møller Kjeldsen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1761037733</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1761037733</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item></channel>

</rss>