De vigtigste pointer i dette research brief er:

• Med en tredobling på 2 år er brugen af kunstig intelligens i hastig fremmarch blandt danske virksomheder
• Robotter og kunstig intelligens påvirker vidt forskellige grupper på arbejdsmarkedet
• Robotter erstatter jobs, kunstig intelligens ændrer jobindholdet
• Resultaterne indikerer en statistisk signifikant positiv effekt på lønnen af øget eksponering for kunstig intelligens
• AI's effekt på lønnen er ikke ens for alle. Ansatte, der arbejder med vidensintensive tjenesteydelser som eksempelvis revisorer, arkitekter eller programmører, oplever i gennemsnit en lønnedgang, mens kortuddannede i gennemsnit oplever en lønfremgang
• AI er også forbundet med en lønnedgang for medarbejdere, hvor der er sket store ændringer i deres jobindhold, men hvor de alligevel er blevet i samme job
• ChatGPT har ikke medført en nedgang i antallet af job, men der er sket et signifikant fald i beskæftigelsen for unge i professioner, der er meget eksponeret for kunstig intelligens. For ældre over 50 år er beskæftigelsen derimod steget i professioner eksponeret for kunstig intelligens efter lanceringen af ChatGPT
• Den største risiko ved AI er ikke jobtab men et mismatch mellem opgaver, kompetencer og løn
• Uddannelse og løbende videreuddannelse i brugen af AI er afgørende, hvis virksomhederne skal udnytte de muligheder for produktivitetsforbedringer, som kunstig intelligens giver. 

Research briefet perspektiverer og beskriver resultaterne i en dansk kontekst i artiklen Engberg, E., M. Koch, M. Lodefalk og S. Schroeder (2025): Artificial intelligence, tasks, skills, and wages: Worker-level evidence from Germany. Research Policy 54 (8), 105285.

Research briefet kan læses her.

Analysen viser:

• Ved pludselige inflationsstigninger kan der komme et langvarigt fald i realindkomsten for modtagere af overførselsindkomster. Det skyldes den nuværende satsreguleringsmetode. Det har direkte betydning for overførselsmodtagerne, men har også effekter på den samlede økonomi, da et svækket privat forbrug kan være med til at svække den samlede aktivitet i økonomien.
• Vi foreslår en ny satsreguleringsmetode, der tager højde for den forventede udvikling i inflationen i det kommende år. Aktuelle, velbegrundede inflationsskøn er afgørende for metodens evne til at sikre overførselsindkomstmodtageres realindkomst mod utilsigtede fald.
• Havde den foreslåede satsreguleringsmetode været gældende fra 2020, ville overførselsindkomstmodtagere ikke have oplevet så stort eller langvarigt et fald i realindkomsten i forbindelse med inflationsstigningen i 2022, som tilfældet var med den nuværende reguleringsmekanisme.
• Ved at basere satsreguleringen på den forventede inflation kombineret med en korrektion for tidligere fejlskøn kan man sikre, at overførslerne over tid vil have samme udvikling som i dag. Den foreslåede metode ændrer ikke på størrelsen af udbetalingerne, men alene på timingen.
• Den foreslåede metode kan under visse rimelige antagelser indføres, uden det kræver indfasning eller overgangsordninger.

Forslaget kan læses her.