De vigtigste pointer i dette research brief er:

• Med en tredobling på 2 år er brugen af kunstig intelligens i hastig fremmarch blandt danske virksomheder
• Robotter og kunstig intelligens påvirker vidt forskellige grupper på arbejdsmarkedet
• Robotter erstatter jobs, kunstig intelligens ændrer jobindholdet
• Resultaterne indikerer en statistisk signifikant positiv effekt på lønnen af øget eksponering for kunstig intelligens
• AI's effekt på lønnen er ikke ens for alle. Ansatte, der arbejder med vidensintensive tjenesteydelser som eksempelvis revisorer, arkitekter eller programmører, oplever i gennemsnit en lønnedgang, mens kortuddannede i gennemsnit oplever en lønfremgang
• AI er også forbundet med en lønnedgang for medarbejdere, hvor der er sket store ændringer i deres jobindhold, men hvor de alligevel er blevet i samme job
• ChatGPT har ikke medført en nedgang i antallet af job, men der er sket et signifikant fald i beskæftigelsen for unge i professioner, der er meget eksponeret for kunstig intelligens. For ældre over 50 år er beskæftigelsen derimod steget i professioner eksponeret for kunstig intelligens efter lanceringen af ChatGPT
• Den største risiko ved AI er ikke jobtab men et mismatch mellem opgaver, kompetencer og løn
• Uddannelse og løbende videreuddannelse i brugen af AI er afgørende, hvis virksomhederne skal udnytte de muligheder for produktivitetsforbedringer, som kunstig intelligens giver. 

Research briefet perspektiverer og beskriver resultaterne i en dansk kontekst i artiklen Engberg, E., M. Koch, M. Lodefalk og S. Schroeder (2025): Artificial intelligence, tasks, skills, and wages: Worker-level evidence from Germany. Research Policy 54 (8), 105285.

Research briefet kan læses her.

Analysen viser:

• Ved pludselige inflationsstigninger kan der komme et langvarigt fald i realindkomsten for modtagere af overførselsindkomster. Det skyldes den nuværende satsreguleringsmetode. Det har direkte betydning for overførselsmodtagerne, men har også effekter på den samlede økonomi, da et svækket privat forbrug kan være med til at svække den samlede aktivitet i økonomien.
• Vi foreslår en ny satsreguleringsmetode, der tager højde for den forventede udvikling i inflationen i det kommende år. Aktuelle, velbegrundede inflationsskøn er afgørende for metodens evne til at sikre overførselsindkomstmodtageres realindkomst mod utilsigtede fald.
• Havde den foreslåede satsreguleringsmetode været gældende fra 2020, ville overførselsindkomstmodtagere ikke have oplevet så stort eller langvarigt et fald i realindkomsten i forbindelse med inflationsstigningen i 2022, som tilfældet var med den nuværende reguleringsmekanisme.
• Ved at basere satsreguleringen på den forventede inflation kombineret med en korrektion for tidligere fejlskøn kan man sikre, at overførslerne over tid vil have samme udvikling som i dag. Den foreslåede metode ændrer ikke på størrelsen af udbetalingerne, men alene på timingen.
• Den foreslåede metode kan under visse rimelige antagelser indføres, uden det kræver indfasning eller overgangsordninger.

Forslaget kan læses her.

I et nyt CEFAU-brief undersøger vi danske SMVers eksporteksponering mod USA i lyset af de nye handelspolitiske realiteter. 

Analysen viser: 

• USA var i 2024 det femtestørste eksportmarked for danske SMVer, og antallet af SMVer, der eksporterer til USA, er steget stabilt fra 2015-2024
• Sammenlignet med større virksomheder er danske SMVers eksport fra Danmark til USA særligt koncentreret i sektorer, hvor der er mindre chance for at blive fritaget fra told
• SMVer er mere sårbare over for stigende handelsomkostninger end større virksomheder. De har typisk færre muligheder for at omgå toldbarrierer ved fx lokal produktion og opererer ofte på færre eksportmarkeder hvilket gør det vanskeligere at omdirigere eksporten
• Det er dog kun en mindre del af danske SMVer med direkte eksport til USA, som eksporterer en stor del af deres samlede eksport til USA
• Overordnet set peger analysen på, at SMVer er særligt udsatte overfor den nye handelspolitiske linje i USA, men de samlede konsekvenser heraf for dansk eksport vil være begrænsede. Dette skyldes både, at SMVer står for en mindre del af Danmarks samlede eksport til USA og, at det er et begrænset antal SMVer, som er stærkt eksponeret over for det amerikanske marked
• En måde at understøtte de individuelle SMVer, der eksporterer til USA, er gennem eksportfremmende tiltag f.eks. rådgivning om skiftende told- og eksportregler i USA for at reducere usikkerheden samt hjælp til at opsøge nye markeder. 

Læs mere her

Resultaterne viser, at virksomheder typisk reducerer deres eksport til de berørte lande også selvom deres produkter ikke direkte er omfattet af sanktionerne.  Effekten på virksomhedernes økonomiske performance afhænger i høj grad af, hvor eksponerede de er over for de sanktionerede markeder. Derfor er det vigtigt at have et klart billede af, hvilke virksomheder og sektorer der potentielt påvirkes også når sanktionerne kun retter sig mod specifikke individer, enheder eller produkter.

 Samtidig kan være en god ide at øge eksisterende eksportunderstøttende tiltag som f.eks. rådgivning og vejledning til virksomheder, når man implementerer nye sanktioner for at reducere indirekte effekter.

 Vi udgiver i dag et CEFAU Research Brief baseret på Ina og Saskias artikler. Research Brief perspektiverer og beskriver resultaterne af fagfællebedømt forskning. Her er tre centrale pointer:

1. Sanktioner påvirker også eksporten af produkter, der ikke er direkte omfattet af sanktioner
2. Sanktioner kommer i mange forskellige former, fra eksportforbud til indrejserestriktioner, og effekten af dem varierer på tværs af lande og afhænger af sanktionernes type og formål
3. Effekten på virksomhedernes økonomiske performance afhænger i høj grad af, hvor eksponerede de er over for de sanktionerede markeder.

Vi udgiver i dag et CEFAU Research Brief baseret på Jackies artikel, som perspektiverer og beskriver resultaterne. Der kan fremhæves disse pointer: 

• Virksomhedsfusioner gør Danmarks samlede økonomi mere ustabil
• Virksomhedsfusioner kan dog gøre de involverede virksomheders økonomi mere stabil
• Virksomheder, der indgår i en fusion, er meget større end øvrige virksomheder. 

I briefet forklares, hvordan resultaterne fremkommer, og hvorfor det er relevant viden for politikere og konkurrencemyndigheder.