Værdien af biogasanlæg i Vietnam

En gruppe danske og vietnamesiske forskere har sat sig for at sikre indbyggerne i landlige områder i Asien adgang til billig og bæredygtig energi via biogasanlæg, som kan højne levestandarden. Professor Jan Bentzen fra Institut for Økonomi på AU skal vurdere omkostninger og fordele ved den nye teknologi.

27.08.2013 | Lise Majgaard Mortensen

I de landlige områder i og omkring Mekong Deltaet i Vietnam er elforsyningen særdeles ustabil, og mange familier og små landbrug har måttet klare de daglige gøremål ved at fyre med brænde.  Mere end én million husstande har endnu ikke adgang til elektricitet, fordi elforsyningen ikke når ud til de mest fjerntliggende områder, eller fordi de simpelthen ikke har råd.

 

Men heldigvis er der også fremskridt at spore, idet 35.000 husholdninger er begyndt at benytte biogasanlæg, som omsætter grisegødning til energi. Desværre har husdyrgødning vist sig at være en svingende energikilde, da mængden af gødning afhænger af, hvor mange og hvor store grise man har. Indtil videre har folk været varsomme med at investere i biogasteknologien.

 

Mulig løsning: Affaldsstrå fra risproduktion

Projektet finansieres under Danida i et samarbejde mellem forskere og studerende ved Can Tho University i Vietnam og Aarhus Universitet, deriblandt Jan Bentzen og Lektor Kjeld Ingvorsen fra Institut for Bioscience på AU. Sammen vil de finde en løsning, der kan fremme energiproduktionen i disse udkantsområder.

 

Vietnameserne besidder store mængder risstrå, som er et restprodukt fra risproduktionen, og en stor del af dette restprodukt bortskaffes ved afbrænding i naturen - en aldeles ikke-miljøvenlig og forurenende process.  Men ifølge denne gruppe forskere kan risstråene vise sig at være en vigtig ressource, da produktet har et højt indhold af energi, som kan udnyttes i biogasproduktionen.

 

Ved at tilføre risstrå til husdyrgødningen kan man få en mere stabil energiproduktion, og da det sænker de økonomiske risici, kan man skabe større incitament blandt befolkningen til at investere i biogasanlæggene.

 

Social cost-benefit analyse

Jan Bentzens projekt er at foretage en bedømmelse af de socio-økonomiske udfordringer, der ligger i implementeringen af biogasanlæggene. Han skal vurdere, hvorvidt og hvordan biogas kan generere samfundsmæssig og social værdi og på længere sigt oplyse befolkningen om det store udbytte, de kan drage af den nye teknologi. Hvor meget kommer det til at koste per familie, hvordan skal de opnå ekspertisen til at kunne bruge udstyret og hvordan skal man markedsføre teknologien?

 

På nuværende tidspunkt er en gruppe studerende fra Can Tho University i gang med at interviewe 160 bønder fra området, og her fokuseres der især på at klarlægge, hvilke sociale konsekvenser indførelsen af biogas kan have.

 

Ved både at interviewe de familier, som allerede bruger biogas og de, som ikke gør, vil forskerne være i stand til at kortlægge familiernes basale energiforbrug og behov og også blotlægge de personlige omstændigheder, der ligger til grund for deres bekymringer og holdninger. ”Interviewerne indsamler baggrundsdata og stiller spørgsmål, der vedrører deres elforsyning, uddannelsesniveau, hvor mange husdyr de ejer, og så videre,” siger jan Bentzen og fortsætter.

 

”Men fordi der er meget store kulturelle forskelle mellem os og dem, er vi nødt til at kigge på sociale aspekter, så vi også kan finde de indre forbindelser. Vi er nødt til at vide, hvad betyder sundhed for dem - især i betragtning af den farlige røg, der cirkulerer i deres køkkener - og spiller det nogen rolle i deres beslutning, at den nye energikilde er bæredygtig og miljøvenlig?” 

Sociale og økonomiske investeringsgrundlag

Mens mange allerede er overbevist om fordelene ved biogas, forholder de fleste sig fortsat tøvende over for den nye teknologi. Ifølge Jan Bentzen skyldes det primært, at de er bekymrede for, om det vil blive for dyrt for dem. Men forskerne håber på at kunne gøre befolkningen fortrolige med udstyret og få dem til at stole på, at det kan virke. ”Vi har fastslået, at biogasanlæggene kan køre på risstrå. Men de skal se ved selvsyn, at det virker,” siger han. 

Jan Bentzen understreger, at bønderne her ikke har råd til at tænke grønt: ”Er man bonde og bor i yderområderne langt fra alting, er man fuldstændig ligeglad med budskaber omkring grøn energi,” forklarer han. ”Vi er nødt til at overbevise dem om, at udviklingen faktisk vil forbedre deres økonomi og deres dagligdag og sikkert også vil få stor betydning for deres fremtid.” 

Forventer positive og miljøvenlige resultater

Jan Bentzen forventer, at resultaterne af hans forskning vil være positive, især fordi biogasteknologien er forholdsvis simpel og billig at implementere og bruge i dagligdagen, og den kræver ikke mange ressourcer, som ikke findes i lokalområdet. Hvis det lykkes at få indført biogasanlæg i store dele af området, vil det højne levestandarden, være med til at beskytte miljøet og gavne landbrugsudviklingen.

 

Hvis vietnameserne tager biogas til sig, vil de desuden blive skånet for at indånde de sundhedsskadelige stoffer, der fylder deres køkkener, når de fyrer op med træ. Fyring med træ er med til at afskove store dele af Mekong Deltaet, og dette vil man kunne undgå ved at skifte til biogas, som er en helt og aldeles bæredygtig og miljøvenlig løsning.

 

Endelig håber forskerne, at projektet vil kunne sætte gang i flere lokale projekter. I fremtiden vil man sandsynligvis kunne bruge energi fra biogas til at rense drikkevand og til belysning. Alt dette kan i sidste ende være med til at skabe et erhvervsmiljø, som kan få stor betydning for befolkningens indkomst- og jobmuligheder. 

 

Læs mere om projektet: Affald bliver til energi i Vietnam

Kontakt: 

Jan Bentzen, professor
Aarhus Universitet, Institut for Økonomi - The Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms
E: jb@asb.dk
T: 87164992
Web

Research news, Public/media